Gå til indhold

Matias Greve Lindholm, cheflæge Kardiologisk Afdeling i Roskilde

Hvad er afdelingens største udfordring?

Vi har haft en voldsom opdrift i antallet af patienter – mere end en fordobling af henvisninger fra de praktiserende læger. Også en betydelig stigning fra de andre sygehuse i regionen og flere fra Region H.

 

Læs nyheden: skal spænde livremmen ind

 

Hvad vil I gøre?

Sammen med Praksis skal vi se på, hvordan vi kan gøre visitationen mere fintmasket. Vi kan godt berolige patienterne på en billigere måde end med ekkokardiografi på ambulatoriet, som er en dyr løsning.

Det vil være meget mere tilfredsstillende for personalet at se de rigtige patienter, som er syge. Frem for at fire ud af fem patienter ikke fejler noget kardiologisk.

Vi har også mange kontroller i ambulatoriet, som kan undværes. Vi skal simpelthen booke færre kontroltider, så vi har et oprydningsarbejde foran os, og det vil også kræve en kulturændring i afdelingen.

Hvilken effekt?

Hvis vi i højere grad kan prioritere de rigtige patienter, så vil den afledte effekt være, at vi både kan spare penge på FEA og på privathospitaler. Jeg tror, der er en del at hente. Og jeg tror, at mange medarbejdere vil finde det rigtig meningsfuldt. Vi har talt om prioriteringer i mange år og nu ’Vælg Klogt’. Det er som om, der er kommet mere positiv energi bag: Vi skal bruge tid og penge på det rigtige.