5 skarpe til Ricco Dyhr: Sundhedsledelse på SUH

Fremover skal vi mere end at sikre gode patientforløb på hospitalet. Vi skal også bidrage til bedre sundhed for regionens borgere. Hvad betyder det? Vi har spurgt sygehusdirektør Ricco Dyhr.

Sundhedsreformen siger, at vi ikke kun skal håndtere sygdomsforløb for vores patienter, men bidrage til bedre sundhed. Hvad ligger der i det?

Helt grundlæggende handler det om, at vi som universitetshospital skal tage et ansvar, der rækker væsentligt ud over, hvad der sker inden for murene hos os på Sjællands Universitetshospital.

Vi skal bidrage til mere sammenhængende patientforløb i tiden før og efter indlæggelse. Og kan vi bistå med helt at undgå indlæggelse, er det også en vigtig opgave for os.

Det vil sige, at vi skal samarbejde tættere med kommuner, praktiserende læger og andre aktører om for eksempel at monitorere tættere på borgerne, forebygge indlæggelser og genindlæggelser.

Hvad betyder sundhedsledelse for os som medarbejdere?

60 procent af vores afdelinger arbejder allerede sammen med almen praksis om sundhedsydelser. Det vil sige, at vi er godt i gang. 

Fremover kommer vi til at flytte os endnu mere efter patienterne, dele vores viden uden for vores egen matrikel og udvikle samarbejdsformer, hvor vi har fokus på patienternes tryghed og livskvalitet ikke bare i behandlingssituationen, men også før og efter. 

Vi kommer på den vis til at tale mere om borgere og mindre om patienter.

Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvad vi kommer til at se mere og mindre af?

Vi kommer til at se mere i retning af tiltag som for eksempel vores specialisthotline, hvor læger og specialister kan sparre med Sjællands Universitetshospitals speciallæger. Eller vores Clinic Online og Clinic On demand, hvor vi monitorerer kroniske sygdomme som for eksempel tarmkræft tættere på patienten.

Se Digitalt behandlingsforløb klar til næste fase

Endnu et eksempel er samarbejdet mellem Lægemiddelenheden i Det Nære Sundhedsvæsen og Klinisk Farmakologisk Afdeling, der gør det lettere for almen praksis at navigere i medicinlandskabet.

Kort besøg med stor effekt: nyt tilbud giver praksislæger faglig støtte i hverdagen

Vi kommer i mindre grad til at løse opgaver, som vi plejer, bare fordi det er sådan, vi har gjort hidtil. Vi skal være innovative og udvikle os i takt med de nye digitale værktøjer og viden.

Som når vi for eksempel som det første hospital i Danmark skifter den traditionelle Early Warning Score (EWS) ud med Clinical Early Warning Score (C-EWS), hvor vi undgår unødige målinger, der tager tid fra klinikken og ikke gavner patienten.

Samme blik skal vi have på de andre opgaver. Vi skal se på, hvilke arbejdsgange, der reelt gavner patienten. Og hvordan vi bedst kan bidrage til at løse sundhedsudfordringer, også uden for hospitalets mure. 

Handler omstillingen også om, at der med sundhedsreformen kommer til at være færre midler til hospitalsdrift og flere midler i det nære sundhedsvæsen?

Det ved vi ikke endnu. Vi ved, at der i sundhedsreformen ligger en ambition om at skabe mere sundhed for pengene, og at det ligger klart, at den nationale økonomiske prioritering ligger uden for hospitalet.

Fordelingen af midlerne er et af de temaer, som de nye sundhedsråd kommer til at beskæftige sig med. Der er ikke sat kroner og øre på. Men vi kommer til at skulle tænke og arbejde ud af vores egne rammer og bruge vores højt specialiserede viden dér, hvor den skaber mest værd for patienterne.

Hvordan ved vi, hvornår vi lykkes med indsatsen. Hvad bliver vi målt på?

Vores succes kommer til at handle om vores samlede hjælp til patienterne. Vi skal ikke bare være gode til en bestemt type operation, men også til at undgå genindlæggelser, til at sikre, at borgerne bliver raske, og at de er trygge ved at komme hos os.