5 skarpe til Morten Ziebell: Fremtidens ambulatorier i Køge

Byggeriet på Sjællands Universitetshospital i Køge skrider frem, og planlægningen af indflytningen er i fuld gang.

Et af de store spørgsmål handler om fordelingen af ambulatorierum, fortæller vicedirektør Morten Ziebell. Vi har stillet ham 5 skarpe.

Hvorfor får vi færre ambulatorierum samlet i fremtiden?

Der er rift om hver eneste kvadratmeter – og de koster. Derfor har vi valgt at se på, hvad fremtidens patienter reelt har brug for, frem for bare at kopiere det nuværende setup til hospitalet i Køge.

Vi ved, at vi i dag ikke udnytter rummene optimalt. Der er tidspunkter over dagen og ugen, hvor kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud – eller hvor de ligefrem står tomme. Det gavner hverken patienter eller vores drift – og derfor giver en én-til-én-løsning heller ikke mening.

Hvad betyder ”fra ejerskab til fællesskab”?

Flere rum bliver fælles frem for at tilhøre én afdeling. Vi indfører nabofællesskaber, hvor afdelinger, der støder op til hinanden, løbende fordeler de deleambulatorier, de sammen disponerer over efter behov.

For eksempel kan afdeling A og B have 10 rum tilsammen: Fire hver og to fælles, de disponerer over sammen.

Det kræver lidt mere koordinering og nye arbejdsgange – men giver bedre kapacitetsudnyttelse, styrker samarbejdet på tværs af afdelinger og giver forhåbentlig større fleksibilitet for både patienter og medarbejdere.

Vi omlægger flere forløb til ambulant behandling – giver det ikke behov for flere rum?

Det kan man sige, men opgaven er at levere det rigtige, det vigtige og det sundhedsmæssigt korrekte – og her skal vi huske på, at vi allerede ser mange flere patienter virtuelt via MinSP eller telefon uden fysisk fremmøde.

Derudover accelererer de nye rammer indsatser som Tid til Kvalitet (læs en artikel om det her) og Clinic on Demand, hvor vi ser dem, der har behov – og ikke bare fordi, der plejer at stå årskontrol i kalenderen.

Nabofællesskaberne er endnu et trin på vejen i opgøret med ’plejer’ for at give os mere luft til de patienter, der reelt har brug for at møde op – og på den lange bane er det en investering i at levere flere sundhedsydelser tættere på borgeren.

Hvordan får vi kapaciteten til at række?

Vi skal bruge rummene klogere og mere fleksibelt. En arbejdsgruppe bestående af afdelingsledelser og chefsekretærer har set på modellen med delerum og nabofællesskaber.

Nu er rammerne givet, og så er det op til fællesskaberne at slå de endelige streger, så løsningerne bliver fundet dér, hvor de skal fungere i hverdagen.

Bliver det lidt mere besværligt?

Måske, især i starten, hvor vi skal lære at arbejde på en ny måde, og der vil helt sikkert være et stort behov for, at vi er dygtige til at orientere os mod ’naboerne’, så vi sikrer, at vi lykkes sammen.

Men håbet er, at bedre udnyttelse af vores rum på sigt giver os flere kræfter at spille med, når vi er pressede, og gør det lettere at afbøde spidsbelastninger og pukler.

Læs mere om, hvordan fleksibel ambulatoriedrift på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi har optimeret patientflowet i hverdagen.

Vil patienterne kunne mærke ændringerne?

Ja – og det skal de også. Sundhedsydelser handler om service, og vores tilbud skal give mening og værdi i patienternes hverdag – ellers udebliver de, det ved vi.

De fleksible rammer gør, at vi kan tilpasse driften hurtigt og endda udvide åbningstiderne, hvis og når det giver mening.

Patienterne opdager måske ikke, at rummet er et delt ambulatorium – men de skal mærke, at de bliver mødt hurtigt, får den hjælp, de har brug for, og oplever tilbud, der passer til deres liv.

Læs også 'Her er de gængse behandlinger af kroniske patienter vendt på hovedet'

Læs også 'Digitalt behandlingsforløb klar til næste fase'