To unge læger fra SUH modtager prestigefuld talentpris

To unge forskningstalenter fra SUH er netop blevet anerkendt med Lundbeckfondens talentpris. Læge og ph.d.-studerende Adile Orhan, der forsker i bugspytkirtelkræft, og læge og ph.d. Mathias Maagaard Blem, der forsker i smertebehandling, fremhæver begge SUHs forskningsmiljø som noget unikt i forhold til at understøtte samarbejde og dialog. Vi har talt med dem om, hvad prisen betyder for deres arbejde, og hvordan den kommer patienterne til gavn.

Adile Orhan: ”Jeg håber, vi kan vise, at det psykiske har betydning.”

Adile Orhan er forsker i bugspytkirtelkræft og undersøger om blodtrykssænkende medicin inden operationen kan øge patientens chancer for at komme igennem et kræftforløb uden at få tilbagefald. Studiet, der går under navnet IMPULS, har særligt fokus på, hvordan medicinen kan blokere for stresshormoner og dermed lette patientens mentale tilstand og give bedre vilkår for immunsystemet til at bekæmpe sygdommen.

Hvad betyder det for dig at have fået Lundbeck-prisen?

Det betyder meget, fordi der ligger meget hårdt arbejde op til at få prisen. Jeg håber, at der kan komme større fokus på sygdommen. Bugspytkirtelkræft rammer 1200 danskere årligt. Vi taler ikke så meget om den sygdom som om andre af de store kræftformer. Men det er en meget alvorlig diagnose. De fleste patienter dør af den. Kun 1/4 får stillet diagnosen på et stadie, hvor de kan opereres.

Hvorfor blev du interesseret i netop bugspytkirtelkræft?

Jeg har et minde fra mit klinikophold på medicinstudiet, hvor vi fik en patient ind, som var blevet opereret for bugspytkirtelkræft og skulle have startet forebyggende kemoterapi op. Der var kun gået ca. tre uger siden operationen, og nu havde kræften spredt sig til leveren. Det forklarer, hvor aggressiv en sygdom, det er. Det vil jeg gerne være med til at ændre på.

Hvad håber du konkret, du kan få ud af prisen?

Jeg håber, at vi kan samarbejde mere på tværs af regioner i større forskningsprojekter. Når det kun er 1200 patienter årligt, der bliver diagnosticeret, og det er kun 1/4 af dem, der kan opereres, så tager det lang tid at lave forskning. Ved at samle kræfterne ville det gå hurtigere og ville kunne gavne flere. Jeg håber også, at det på sigt bliver nemmere at få funding til at køre større og flere studier på området og på den måde forbedre chancerne for overlevelse hos patienterne.

Din forskning handler også om mentale elementer som stress og angst i forbindelse med operationer. Er det særligt vigtigt få sat spot på den del af kræftbehandlingen?

Den mentale del af kræftbehandlingen er et spændende og et lidt overset område. Det er ikke noget, vi glemmer. Men jeg tror, at vi i hverdagen, i klinikken, som læger, godt kan glemme, at patienter er midt i deres livs største krise, når de får besked om, at de har kræft. Forinden har vi som læger set 100 andre patienter med samme sygdom, inden den enkelte patient kommer ind ad døren. Jeg håber, at vi i vores studie kan vise, at der er behov for, at vi også modulerer de psykiske aspekter ved en kræftsygdom.

Hvordan vil du beskrive SUH som forskningshospital?

Der er en grund til, at jeg er netop her. Jeg har fra starten haft en vejleder, som har været åben overfor mine idéer og kompetencer. Jeg er blevet spurgt til, hvad har du lyst til at lave, hvad interesserer dig? Det betyder, at det er her, jeg skal være. Det er her, jeg skal blive. Jeg er blevet tilskyndet til at følge mit kald. Samtidig er der et godt forskningsmiljø på SUH med mange forskellige kompetencer, som man kan trække på og stor mulighed for fleksibilitet i forhold til både at forske og være i klinikken.

Hvordan kommer prisen dine patienter til gavn?

Der er flere aspekter. Dels er det motiverende for mig at få prisen, så jeg kan blive ved med at forske og kan realisere flere idéer. Dels kommer der med prisen større fokus på feltet. Endelig er mit budget faldet på plads.

Hvad skal pengene gå til?

De penge, der går til forskning, skal gå til at lave specialanalyser på væv fra de patienter, der er med i IMPULS-projektet. De giver os mulighed for at dykke ned i selv de mindste ændringer og undersøge, om der er et signal, der kan sige noget omkring effekten ved blokering af stresshormoner. De personlige midler er gået til betaling af flytning. Det var tiltrængt.

Mathias Maagaard Blem: ”Alt omkring en operation bliver bedre, hvis man er godt smertelindret.”

Mathias Maagaard Blem forsker i smertebehandling, forlængelse af smertestillende behandling i forbindelse med operationer og reduktion af bivirkninger i forbindelse med smertebehandling.

Hvad betyder det for dig at have fået Lundbeck-prisen?

Det vigtigste er anerkendelsen af de mange års forskning, jeg har lavet. Man ved godt selv, hvad ens arbejde potentielt gør af forskel for patienterne, men det er godt at opleve, at andre uden for, også kan se det. Det giver gåpåmod.

Hvad håber du konkret, du kan få ud af prisen?

Vi kan nu finansiere et forsøg, hvor vi undersøger, hvordan vi bedst kan forlænge virkningen af nerveblokader. Pengene skal blandt andet gå til finansiering af tid og forsøgsmedicin.

Din forskning handler om smertebehandling. Er det særligt vigtigt, at prisen bidrager til at sætte spot på den del af patientforløbet?

Det håber jeg, at den kan. Vi er nogle stykker, der beskæftiger os med smerter som det primære. Jeg kan opleve, at det kan være et område, der virker mindre vigtigt for folk. Der er nogle steder en holdning til, at når man er blevet opereret, skal man have ondt. Men jo mere, vi ved om, hvordan smerter påvirker folk også på længere sig sigt, jo mere bliver det tydeligt, at det er ret vigtig forskning. Smertebehandling redder ikke liv som andre områder. Men vi viser markante forbedringer af forløb, fremtidsprognose og livskvalitet. Alt omkring en operation bliver bedre, hvis man er godt smertelindret.

Hvordan vil du beskrive SUH som forskningshospital?

Det er rigtigt stærkt. Det bliver lavet meget god forskning, men det sker samtidig på relativt få hænder. SUH har et unikt miljø, hvor de ph.d.-studerende har kendskab til og diskuterer med hinanden. Der er et forskningsmiljø, hvor man snakker sammen på tværs, hvilket gør det nemt at hive fat i hinanden og involvere hinanden.

Hvordan kommer prisen dine patienter til gavn?

Den forskning, vi laver, er patientnær og kan implementeres i klinikken med det samme. Vi bidrager til at få ryddet op i den måde, man dækker smerter på. Nogle behandlinger kan måske spares væk. Måske gavner de ikke nok i forhold til, hvad de koster at implementere og har af bivirkninger? Der er mange vaner på det her område.

Lige nu undersøger afdelingen fx, om Ipren har skadelig effekt i forbindelse med hofte- og knækirurgi. Vi ved, at Ipren er smertedækkende. Men er der også en skadelig effekt? Vi ved, at Panodil er noget, alle tåler, og at det har en god smertestillende effekt. Vi ved også, at Panodil og Ipren i kombination er bedre end hver for sig. Hvad skal vi så lægge ovenpå? Vi har testet binyrebarkhormon, andre tester magnesium. Min ph.d. handlede om at forlænge virkningen af nerveblokader. Det næste vil være at teste, hvordan vi bedst giver det - som en pille eller direkte i blodbanen? Det ville være fedt, hvis vi bare kunne give det oralt som en pille. Forskellen på at give noget intravenøst og give det som pille betyder også meget miljømæssigt. Så snart du giver noget intravenøst er det ressourcekrævende. Du bruger en kanyle, glas, og det hele kommer i hver sin plastikindpakning... Det er værd at have med, når man skal gøre op med sine vaner og rutiner omkring smertelindring.