Prismodtager: Vi skal ikke miste håbet men holde fast i at gøre det bedre

Professor og overlæge Ismail Gögenur blev kaldt ”en urkraft i det danske sundhedsvæsen,” da han for nyligt modtog den prestigefyldte Marie & August Krogh-pris på 1,5 millioner kroner.

Ved at bruge kunstig intelligens har Ismail Gögenur forandret hele tilgangen til patienter med tarmkræft. Resultatet er færre komplikationer og et lavere antal af genindlæggelser efter en operation. Og på afdelingen i Køge findes den gennemsnitlige patient ikke længere.

Helt konkret går Ismail Gögenurs initiativ ud på at indsamle data fra de nationale registre. De indsamlede data bliver behandlet af en algoritme, som hjælper Ismail Gögenur og hans kolleger på Kirurgisk Afdeling til at vurdere, hvilken behandling patienterne har brug for, hvem der har brug for noget særligt, og hvad de har brug for.

Vi har talt med Ismail Gögenur om, hvad prisen betyder for ham og for afdelingen, om pionerånden på SUH, og hvad prisen giver anledning til at sige til jer som kolleger.

Hvad betyder prisen for dig personligt?

Det er i høj grad en anerkendelse af det holdarbejde, det drejer sig om. Vi har været i gang med arbejdet her på Kirurgisk Afdeling i 6-10 år. Vores arbejde har krævet nytænkning og mod, og vi har truffet en række valg i forhold til i højere grad at komme til at forstå de højrisiko-patienter, vi behandler til dagligt. Med prisen får vi et klap på skulderen. Vores valg har vundet genhør.

Hvad betyder prisen for afdelingen?

Det er et spørgsmål om at komme på landkortet. Vi bliver anerkendt for at producere videnskab, der kan vurderes i den tungeste klasse. Det er en godkendelse i forhold til den måde, vi bliver set på. For ti år siden var vi måske et mere anonymt center. Nu er vi toneangivende inden for behandlingen af patienter med tarmkræft. Det er noget, vi er superglade for. Vi har lagt en masse blod, sved og tårer i arbejdet.

En vigtig del af din forskning har handlet om at gøre op med den gennemsnitlige patient. Hvorfor er det nødvendigt?

Det sprog, vi har til at behandle patienter, er ikke udviklet i forhold til den daglige kliniske praksis. Som udgangspunkt har vi set patienten som den gennemsnitlige patient. Vi har givet den samme besked til alle patienter ud fra en forventet risiko for komplikationer.

Nu kan vi på baggrund af en algoritme mere korrekt fortælle patienten, hvad der er vedkommendes specifikke risiko. Der har været behov for en ny datamodalitet, som kan hjælpe os til at tænke i individets risiko frem for i gennemsnitspatienten.

Hvad kan andre lære af den tilgang?

Det handler om systemtænkning. Vi skal løfte det til alle områder, så det bliver en generel måde at se patienterne på. Nu har vi beskæftiget os med tarmkræft-patienter. I fremtiden skal vi bruge algoritmerne til at hjælpe alle patienter, der gennemgår kirurgiske indgreb. Vi skal tage udgangspunkt i den individuelle patientrisiko.

Gør I noget for, at andre får del af jeres viden?

Vi er i gang med at sprede vores viden til syv andre hospitaler, der også opererer patienter med tarmkræft. På vores egen afdeling ser vi på, hvilke andre patientgrupper der ville kunne have gavn af den individuelle tilgang. Det kunne fx være patienter, der bliver opereret for brok eller gennemgår andre akutte kirurgiske indgreb. Vi ser på, hvordan vi kan arbejde med det fremadrettet.

Er der nogle særlige vilkår på SUH, som har haft betydning for din forskning i tarmkræft?

SUH er et sted med pionerånd. Her er kort vej fra nytænkning til implementering. Vi tør tænke anderledes, vi er patientnære og tænker på, hvordan vi kan ramme patienten bedst og hurtigst muligt. Der er ikke så mange led fra den gode idé til, at vi er i gang med at undersøge den. Det har betydet noget.

Hvorfor er det lige tarmkræft, der har din interesse?

Kræftsygdomme i sig selv har jeg en stor interesse i. Jeg opererer tyk- og endetarmskræft, som er den tredje hyppigste kræftsygdom herhjemme, og som internationalt er den kræftsygdom, der slår næstflest mennesker ihjel.

Hvis vi kan lykkes med at lave nytænkning her, kan vi gøre en forskel for mange mennesker. Det er måske også en særlig tilgang på SUH - at vi er opmærksomme på almindelige sygdomme og sygdomme med social slagside. Vi vil gøre tingene bedre inden for det almindelige, så vi kan ramme mange mennesker.

Inden vi runder af, er der noget, du vil sige til dine kolleger?

Vi tænker meget i besparelser og taler meget om økonomi. Jeg synes, det er vigtigt, at vi opretholder troen på, at den mest effektive måde at spare på er ved at give bedre behandlinger.

Vi skal ikke miste håbet, men holde fast i den faglige fordybelse, nysgerrigheden efter at gøre ting bedre. Så kommer vi til at skabe de bedste økonomiske resultater. Vi er ikke bare en fabrik, der producerer stole og borde – hvis vi gør det bedre og godt, sparer vi også penge.