Gå til indhold

To messer, mange fagligheder: SUH viste bredden i sundhedsvæsenet frem

Uddannelsesmesserne på SUH trak igen i år mange nysgerrige gæster, som kom for at få et konkret indblik i karrieremulighederne i sundhedsvæsenet.
Mange besøgende til uddannelsesmessen i Køge
Stor interesse og masser af gode snakke fylder lokalerne, hvor faglighederne står skulder ved skulder.

Lokalerne summede af nysgerrige spørgsmål, da SUH igen i år holdt uddannelsesmesser i Køge og Nykøbing.

Ved de mange stande stod medarbejdere klar til at fortælle om både uddannelsesveje, arbejdsopgaver og det fællesskab, der præger hverdagen på hospitalet. Gæsterne kunne prøve udstyr, se små demonstrationer og stille alle de spørgsmål, der dukkede op undervejs.

Mange fag samlet – og stor interesse fra de besøgende

Interessen for messerne var stor begge steder. I Nykøbing F. lagde cirka 69 besøgende vejen forbi, mens 200 gæster kiggede indenfor i Køge. Standene var i konstant aktivitet, og der blev talt, vist frem og demonstreret i et tempo, der afspejlede de besøgendes nysgerrighed og lyst til at lære mere om mulighederne i sundhedsvæsenet.

I alt var omkring 20 professioner repræsenteret, og netop det brede faglige felt er noget af det, medarbejderne fremhævede som messens styrke. Mange oplevede det som en sjælden mulighed for at vise, hvor tæt faglighederne arbejder sammen i hverdagen – og hvor mange funktioner der samlet set får et hospital til at fungere.

Myter blev aflivet og fagene gjort mere tydelige

Ud over at præsentere deres fag fortalte flere medarbejdere, at messerne også gav en værdifuld mulighed for at aflive myter og nuancere forestillinger om de forskellige uddannelser.

Blandt de spørgsmål, der gik igen, var fx nysgerrigheden omkring lægeuddannelsen, hvor repræsentanterne ofte blev spurgt til, hvor krævende studiet egentlig er, og hvordan hverdagen ser ud undervejs i uddannelsen. For en mindre og nyere uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator handlede mange af spørgsmålene om at forstå fagets rolle i praksis. Her fik medarbejderne mulighed for at forklare, hvor centrale de er for patientforløb og koordinering på afdelingerne.

Alt i alt gav de to dage de besøgende et levende indblik i bredden af fagligheder på SUH og de mange veje ind i sundhedsvæsenet.

Se billeder fra begge messer.

Ambulance foran Nykøbing F. Sygehus
Præhospitalt Center bød velkommen i Nykøbing Falster med et kig ind i ambulancen.
Præhospitalt Center bød velkommen i Nykøbing Falster med et kig ind i ambulancen.
Jordemoder fortæller om sit fag
Med dukker og fantomer giver jordemoderen et fascinerende indblik i alt det teknik og håndelag, der ligger bag en tryg fødsel.
Med dukker og fantomer giver jordemoderen et fascinerende indblik i alt det teknik og håndelag, der ligger bag en tryg fødsel.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Ledelsessekretariatet

Team Kommunikation & Presse

0

Ring til os

Skriv til os

Øvrig information

Send et tip
Har du en god historie eller et vigtigt budskab, du gerne vil have hjælp til at få ud at leve, så send os et tip.