The Pause: Et minut der gør en kæmpe forskel

- Vil I være med til at holde en pause til ære for den afdøde og anerkende den indsats, teamet lige har udført?

Opfordringen kommer fra klinisk sygeplejespecialist Maria Joost fra Anæstesiologisk Afdeling på SUH, Roskilde umiddelbart efter en patient er afgået ved døden efter hjertestop. I stedet for at dem, der har været involveret i genoplivningsforsøget med det samme spredes for at gå videre til andre opgaver, opfordrer hun sine kolleger til, at de i fællesskab forbliver samlet for at dele et minuts stilhed.

Et minut til at trække vejret og reflektere over det, der lige er sket og mennesket, der ikke er her mere. Et minut til at føle og mærke efter og anerkende den indsats, de har leveret sammen. Et minut til at passe godt på sig selv og hinanden.

The Pause flytter fokus

Maria Joost har været anæstesisygeplejerske i 12 år og en del af afdelingen i Roskilde siden 2019. For hende består dagligdagen på operationsgangen af et uforudsigeligt arbejdsflow med kort patientkontakt.

Det ene øjeblik skal der lynhurtigt skabes tillid og tryghed i koblingen mellem menneskelig omsorg og teknologi, for eksempel inden en operation, og det næste er hun på vej til et højintensivt hjertestopkald med en patient og kolleger, hun måske aldrig har mødt.

Midt i alt det er det vigtigt at give plads til både faglig og menneskelig refleksion, fortæller Maria Joost.

-  Jeg blev sygeplejerske for at hjælpe andre, og det ved jeg også godt, at jeg gør, når jeg er på arbejde. Men når der er travlt, og man er presset, og adrenalinen kører, og man skal direkte fra én kritisk opgave til den næste, så kan forråelsen godt snige sig lidt ind, synes jeg. Derfor er det vigtigt for mig, at der er mulighed for lige at stoppe op og flytte fokus fra opgaveløsning og produktion til de mennesker, det hele handler om. Det hjælper The Pause mig med. 

The Pause er et koncept, der er skabt af den amerikanske akutsygeplejerske Jonathan Bartels med udgangspunkt i compassion – medfølelse, empati og omsorg – i sygepleje.

Formålet er at skabe et uformelt ritual efter et forgæves genoplivningsforsøg, der ærer den afdøde, udviser respekt for de pårørendes tab og anerkender den indsats, som de sundhedsfaglige har ydet.

Der findes ikke en fast regel for, hvad der siges, eller hvem der tager initiativet til The Pause, men for Maria er det en naturlig del af afrundingen på en situation, der ikke endte som håbet, forklarer hun.

- Alle, der medvirker i et genoplivningsforsøg, kommer ind med forskellige roller og udgangspunkter. Nogle er meget rutinerede, andre har mindre erfaring at trække på. The Pause er med til at give tid til at mærke efter. Er alle okay? Er der noget, vi lige skal have talt igennem rent fagligt? Er der behov for en rigtig debriefing? Det er kun ét minut, men det gør en kæmpe forskel – også for arbejdsmiljøet og trivslen.

Tid, der er givet godt ud

Noget af det helt centrale i udførelsen af The Pause er, at det gøres med det samme, mens alle stadig er i situationen. Dette sikrer, at alle medarbejdere, der har været med til hjertestoppet, er til stede og kan deltage, hvis de har lyst. For deltagelse i The Pause er helt frivilligt, understreger Maria Joost, der også fortæller, at hun i de to år, hun selv har anvendt metoden, endnu ikke har oplevet, at nogen har takket nej til at deltage.

- Dødsfald er en del af jobbet, men vi er også mennesker. Og de ting, vi oplever, kan hobe sig op indeni. Når man er så fokuseret på at gøre sit arbejde, risikerer man at normalisere oplevelser som disse uden at tænke over, hvad der sker inde i en selv. Derfor er det rart at få lov til at ’nulstille’ og huske mennesket – den afdøde, de pårørende, en selv og kollegerne. Vi har alle sammen brug for lige at lande, uddyber hun.

Maria Joost og kollegerne bruger på denne måde The Pause som en slags ’hard stop’ – en opbremsning – i en travl hverdag, hvor fokus bevidst flyttes fra det, der ikke lykkedes til det, der blev opnået i fællesskab. Og det er noget, der over tid breder sig som ringe i vandet mellem afdelingerne.

Blandt andet på Kardiologisk Laboratorium i Roskilde, hvor sygeplejerske Tine Due Mikkelsen arbejder, kan de også nikke genkendende til de positive effekter af at stoppe op og holde et øjebliks stilhed efter et forgæves genoplivningsforsøg, fortæller hun.

- Vi gør det hver gang. Det er et menneske, vi måske lige har stået og hyggesnakket og grinet med, og nu er vedkommende her ikke mere. Der er brug for lige at trække vejret sammen og se hinanden anerkendende i øjnene. Det skaber sådan en ro og sammenhørighed i teamet. Jeg får faktisk helt gåsehud af at tale om det.

Nemt at gribe ud efter i hverdagen

Hvor en rigtig debriefing tager tid at planlægge og deltage i, er The Pause et intuitivt redskab, der uden forberedelse kan tages i brug, når der er behov for det. Samtidig er det med til at åbne mentale rum for tværfaglige refleksioner og dialoger i personalegruppen i hverdagen, oplever Maria Joost, der både har udført et kvalitativt studie og afholdt oplæg om The Pause på blandt andet Rigshospitalet.

- Det er ikke tid, vi har. Det er tid, vi tager. Og det er helt klart en kulturændring at tage det til sig. Men jeg synes, det er givet rigtig godt ud. Det betyder meget for det skaber nærvær midt i det fagligt tekniske arbejde, jeg udfører for at hjælpe patienten. Det holder mig fast i, hvorfor jeg har valgt at være sygeplejerske.