Nyt råd skal vise vej: Vi skal turde lade være

Hvordan skaber vi plads til nye behandlinger, avanceret teknologi og mere tid til det, der gavner patienterne mest? Det kræver, at vi ser kritisk på alt det, vi allerede gør – også det, vi gør af vane eller "for en sikkerheds skyld", men som ikke nødvendigvis gavner.

Det er tanken bag Prioriteringsrådet på Sjællands Universitetshospital, som skal sikre, at vores ressourcer bruges dér, hvor de gør mest gavn. Vi kan ikke blive ved med at lægge til – nogle ting skal vælges fra.

– Vi står i en virkelighed med flere patienter, opgaver, nye behandlinger og færre hænder. Derfor skal vi turde tage stilling til, hvad vi bruger ressourcer på – og hvad vi kan lade være med, siger Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob, cheflæge på Patologiafdelingen, SUH Roskilde.

Fra idé til virkelighed

Prioriteringsrådet skal sikre, at vi på SUH tager ansvar og driver udviklingen fremad. Ikke med tomme ord, men med konkrete vurderinger og anbefalinger, der kan omsættes til handling ude i klinikken.

Rådet skal blandt andet:

• Vurdere nye behandlinger og teknologier
• Udpege undersøgelser og behandlinger, som ikke længere skaber værdi
• Vurdere og behandle anbefalinger fra blandt andre Vælg Klogt, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og Sundhedsstyrelsen
• Nedsætte arbejdsgrupper, der hjælper med at få nye tiltag ført ud i livet

Prioriteringsrådet på SUH skal være et fælles omdrejningspunkt for både de indsatser, der allerede er i gang, og dem, vi sætter i gang fremover. Rådet skal støtte arbejdet, dele erfaringer og sikre samarbejde på tværs af afdelinger, områder og regioner, fortæller Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob og uddyber:

- Rådets arbejde er startet i to spor: Dels med større analyser som mini-MTV’er, dels med mindre og mere konkrete tiltag – for eksempel udvalgte anbefalinger fra Vælg Klogt.

For at skabe synlige resultater har rådet været med til at vælge hvilke anbefalinger, der skal sættes i gang først. Det sker i dialog med afdelingerne og med ansvar for opfølgning – særligt når implementeringen er kompleks.

Bredt sammensat råd

Rådet mødes otte gange om året og består af en tværfaglig gruppe af ledere, klinikere, forskere, patientrepræsentanter og administrative medarbejdere, samt repræsentanter fra regionen og de øvre sygehuse i Region Sjælland.

Transparens er en vigtig del af arbejdet, og der vil løbende blive kommunikeret åbent – både internt og udadtil.

Et nødvendigt opgør med vanetænkning

Etableringen af Prioriteringsrådet er en del af en større bevægelse på SUH mod at nytænke opgaveløsningen. Medarbejdernes tid og kompetencer er vores vigtigste ressource og skal bruges, hvor de gør mest gavn for patienterne. Det kræver, at vi gør op med vaner og strukturer, der hæmmer samarbejde på tværs, forklarer Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør.

– Vi skal ikke bare følge med, men forme den hverdag, vi ønsker i sundhedsvæsenet. Prioritering handler ikke kun om nye teknologier, men om at skabe en kultur, hvor vi tør udfordre "plejer" og vælge fra, når det ikke gavner patienterne.

OECD anslår, at op mod 20 procent af sundhedsydelserne internationalt er spild – eller kan skade patienterne. Det understreger behovet for, at vi ser kritisk på vores egne vaner og spørger: Gør vi det her, fordi det hjælper, eller fordi vi plejer?

Medarbejdernes input er nøglen

Hvordan sikrer vi, at idéer fra klinikken bliver hørt? Og hvordan sørger vi for, at beslutningerne bliver til virkelighed? Det er nogle af de spørgsmål, rådet skal finde svar på, og derfor er det vigtigt, at medarbejdere på tværs af fag bidrager med input og erfaringer.

- Vi skal have forslagene ud i virkeligheden. Det kræver, at vi løfter i flok – og tør tale højt om det, der ikke virker længere, slutter Bettina Ekvall Filtenborg-Barnkob.