Nyt forskningsprojekt skal styrke behandlingen af senfølger efter kræft

Over halvdelen af kræftoverlevere har senfølger, som betyder, at de fortsat føler sig syge, selvom kræften er væk. Langvarige senfølger påvirker både kroppen, sindet, og i nogle tilfælde arbejdsevnen – og det koster på livskvaliteten.

Med Kræftplan V (læs om kræftplanen hos Sundhedsstyrelsen) i ryggen og økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse arbejder overlæge Lena Saltbæk og hendes team i Klinik for Senfølger efter Kræft på SUH, Roskilde på at forbedre indsatsen. Patientgruppen stiller nye og mere komplekse krav til sundhedsvæsenet, som de nu sætter sig for at imødekomme.

Flere overlever – men lever med senfølger

I takt med at flere overlever kræft, vokser gruppen, som lever med senfølger som træthed, hukommelsesproblemer, søvnproblemer, frygt for tilbagefald og seksuelle vanskeligheder. Mange oplever, at symptomerne begrænser hverdagen og arbejdslivet, men kun en brøkdel får den nødvendige hjælp.

Lange ventetider og begrænset kapacitet betyder, at patienter med behov ofte står uden tilbud – især hvis de ikke selv har overskud eller ressourcer til at finde vej i systemet.

Ulighed i sundhed er et stort problem

– Vi ser desværre, at det typisk er de mest ressourcestærke patienter med lang uddannelse, der formår at finde vej til hjælp i senfølgeklinikkerne, fortæller Lena Saltbæk, overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft på SUH, Roskilde.

– Det skaber en skævhed, hvor mange med færre ressourcer ikke får den støtte, de har brug for. Vi har en klar ambition om at ændre på det og sikre, at behandling af senfølger bliver tilgængelig for mange flere.

DaRCLEC – et skridt tættere på hjælp i hverdagen

Med støtte fra Kræftens Bekæmpelse og i samarbejde med de Regionale Klinikker for Senfølger efter Kræft i Region Syddanmark har Klinik for Senfølger efter Kræft på SUH igangsat et tværsektorielt forskningsprojekt – DaRCLEC: Danish Regional Clinics for Late Effects after Cancer – der skal udvikle og teste fælles behandlingsplaner for kræftoverlevere med komplekse senfølger.

Projektet bygger på tæt samarbejde mellem senfølgeklinikker, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud. En af nøglerne er at skabe et fælles sprog, klare aftaler og ensretning mellem sektorerne om, hvem der gør hvad – og hvornår.

– Vi arbejder for, at flest mulige kan få mest mulig hjælp tæt på deres hverdag, siger Lena Saltbæk.

– Det kræver bedre videndeling og klare samarbejdsflader, så vi undgår, at patienter falder mellem stolene. Vi skal sikre, at den rette behandling når frem til den rette patient – uanset hvor man bor, hvor mange ressourcer man har, og hvem man møder først i systemet.

Læs om en patients oplevelse med senfølger - TV2 Øst, 2025

Tværfaglig behandling kræver sammenhæng

Senfølger rammer ofte i komplekse kombinationer, der både kræver medicinsk, psykologisk og social indsats. Det betyder, at læger, sygeplejersker, psykologer og terapeuter skal arbejde tæt sammen og koordinere behandlingen.

Men for at det kan lykkes, skal sektorerne spille sammen – og det er netop her, DaRCLEC-projektet sætter ind. Projektet skal udvikle en model, hvor patienten, den praktiserende læge, en sundhedskonsulent fra kommunen og den regionale senfølgeklinik i fællesskab lægger en samlet behandlingsplan for patienter med komplekse senfølger.

Læs artiklen 'Det er jo en folkesygdom' i Ugeskrift for Læger, 2024

Fra forskning til bedre livskvalitet

I Klinik for Senfølger efter Kræft arbejder Lena Saltbæk og kollegerne målrettet med at forbedre livet for patienter, der lever med fysiske og psykiske følger efter kræft.

– Vi vil kæmpe for, at patienter med senfølger ikke bare overlever, men også får hjælp til at leve et så normalt og godt liv som muligt, understreger Lena Saltbæk.

– Det er ikke nok at være rask på papiret, når man i virkeligheden er syg. Det skal vi gøre bedre.