Ny instruks forebygger opioidafhængighed før den begynder

- Opioider er det bedste, vi har til akutte smerter, og noget af det dårligste til kroniske.

Sådan siger Line Dehnfeld Kjeldgaard, speciallæge i anæstesiologi på Tværfagligt Smertecenter, SUH Køge. Hun arbejder med patienter, der efter sygdom eller operation er endt i et kronisk forbrug af stærk smertemedicin.

Nu har sundhedspersonale i hele Region Sjælland for første gang et nyt værktøj, der skal bremse udviklingen: En fælles instruks, der hjælper lægerne med at lægge en klar plan for opfølgning og udtrapning på tværs af sektorer.

- Det handler ikke om at tage noget fra nogen, der har brug for det. Det handler om at tage ansvar – sammen. Både i forventningsafstemningen og i den efterfølgende behandling, siger hun.

Mere liv – mindre medicin

Omkring 20 procent af danskerne har kroniske smerter, og en lille del af dem får behandling med opioider. De mest komplekse tilfælde henvises til regionens tværfaglige smerteklinikker, hvor målet ikke er at gøre patienterne smertefri, men at give dem redskaber til at leve et bedre liv med smerterne.

- Vi kan ikke fikse alt. Men vi kan hjælpe mennesker med at få deres liv tilbage – uden afhængighed og de mange andre bivirkninger, opioider kan forårsage, forklarer Line Dehnfeld Kjeldgaard og peger på, at mange patienter oplever markant bedre livskvalitet efter udtrapning:

- De siger, de får overskud, hukommelsen tilbage og bliver mere nærværende. Det gør en kæmpe forskel.

Udtrapning kan være smertefuldt og udfordrende, og derfor er planlægning afgørende. Ifølge speciallægen er det helt centralt, at man allerede ved opstart af opioidbehandling lægger en plan for, hvordan og hvornår behandlingen skal stoppe.

- Det er et fælles ansvar, at vi følger op og holder hinanden i hånden på tværs af sektorer, understreger hun.

Et fælles sprog på tværs af sektorer

Den nye instruks gælder ikke kræftpatienter og omfatter ikke selve smertebehandlingen. Til gengæld giver den klare anvisninger på, hvordan man håndterer opfølgningen af patienter i opioidbehandling i overgangen mellem sygehus og almen praksis.

Formålet er at undgå, at patienter sendes videre uden en klar plan – og uden opfølgning.

- Vi har savnet en fælles instruks med nogle konkrete redskaber. I dag har mange specialer deres egne retningslinjer, og der har ligesom manglet en fælles rettesnor, siger Sara Danshøj Kristensen, overlæge og kirurg på SUH Køge.

Som mave- og tarmkirurg kender hun indgående til kompleksiteten i postoperative smerteforløb:

- Nogle patienter får vedvarende smerter efter operation, også selvom vi ikke kan finde en fysisk forklaring. Det er vigtigt, at vi tør anerkende deres smerte, men også at vi tør sige, at vi ikke altid kan fjerne den. Og så skal vi være klar med konkrete planer for, hvordan vi hjælper dem videre.

Kirurgen oplever samarbejdet med Smertecentret som en stor styrke og har selv set, hvordan de har hjulpet patienter ud af problematiske forbrugsmønstre.

– Vi har et ansvar for ikke at skabe nye opioidbrugere. Den nye fælles instruks er en kæmpe hjælp i hverdagen.

Et værktøj til hele systemet

Instruksen er udarbejdet af Region Sjællands Lægemiddelkomité i tæt samarbejde med blandt andre Klinisk Farmakologisk Afdeling på SUH for at styrke samarbejdet om udtrapning af opioidbehandling på sygehusene og i almen praksis.

Ambitionen er klar: Færre patienter med langvarigt forbrug og flere, der får hjælp uden afhængighed.