Gå til indhold

Når arbejdstiden giver mening: Medarbejderne lægger selv planen

Hvornår vil du gerne arbejde? Korttidsafsnittet på Akutafdelingen i Køge har knækket koden til mere tiltrækkende rammer for vagtplanlægningen.
Fire kvinder i hospitalstøj
Fra venstre: Social- og sundhedsassistent Camilla Bendtsen, sygeplejerske og souschef Isabella Moen Simonsen, sygeplejerske Kitt Iben Danielsen og oversygeplejerske Camilla Haack - sygeplejerske Mia Søeberg er ikke med på billedet.

På Korttidsafsnittet i Akutafdelingen i Køge er vagtplanspuslespillet vendt på hovedet. Her er det ikke længere lederen, der først forsøger at få vagtplanen til at gå op og bagefter justerer sig frem til en løsning, der (måske) fungerer for alle.

I stedet begynder planlægningen dér, hvor det giver bedst mening: hos medarbejderne selv. Velkommen til dialogbaseret arbejdstid – også kendt som selvvalgt arbejdstid.

Fra Excel-ark til ønskeplan

Tidligere blev vagtplanerne lagt i store Excel-ark, hvor ændringer og tilpasninger var tidskrævende og ofte førte til frustration. I dag foregår det hele digitalt i OPUS Vagtplan, og medarbejderne angiver selv, hvornår de gerne vil arbejde – ikke bare hvornår, de helst vil holde fri.

Der er naturligvis faste rammer: Afsnittet skal være bemandet døgnet rundt, og alle har weekendvagter. Men inden for rammerne er der stor frihed og fleksibilitet.

– Det betyder meget for mig at have så stor medbestemmelse over, hvornår jeg arbejder. I stedet for at fortælle min leder, hvornår jeg kan arbejde, så kan jeg nu fortælle hende, hvornår jeg gerne vil arbejde, siger Mia Søeberg, som er sygeplejerske på afsnittet.

Fleksibilitet med fællesskab

Dialogbaseret arbejdstid betyder ikke, at man står alene. Tværtimod oplever medarbejderne, at der er mere hjælpsomhed og villighed til at bytte vagter. Både fordi det digitale system giver bedre mulighed for at få overblik over egen vagtplan såvel som vagtdækningen generelt, men også fordi der er mere overskud til fleksibilitet, når man selv har en stemme i planlægningen.

– Vi har et klart overblik over både egne og kollegers vagter. Det gør det lettere at hjælpe hinanden – uden selv at brænde sammen, forklarer sygeplejerske Kitt Iben Danielsen.

Der er også plads til forskellighed. Nogle foretrækker faste rytmer, andre arbejder i bølger – én uge med mange vagter, en anden med færre. Man kan tage hensyn til fritidsaktiviteter, børnepasning, restitution – eller bare de ting, der gør livet lidt lettere at balancere.

– Man kan arbejde forskelligt fra normperiode til normperiode. Måske én slags vagtmønster om vinteren og noget helt andet om sommeren. Det gør det motiverende at gå på arbejde, siger social- og sundhedsassistent Camilla Bendtsen, som selv er stor fortaler for, at der planlægges for hele normperioder ad gangen, fordi det giver endnu større overblik.

Ansvar og overblik

Med stor frihed følger også ansvar. Medarbejderne skal selv sikre, at de overholder deres normtid, at hviletiderne mellem vagter er i orden, og at de lægger det antal timer, der er aftalt. Systemet hjælper med overblikket, men det kræver stadig opmærksomhed.

– Det kræver lidt øvelse og nogle snakke. Det er vigtigt, at vi taler højt om vagtplanlægning og deler erfaringer. Det hjælper både nye kolleger og os selv.

Lederne tjekker også ugentligt ind i systemet og sender opgaven tilbage til medarbejderne, hvis der er noget, der ikke hænger sammen. Det sikrer, at det er et fælles ansvar, og at løsningerne er bæredygtige for både driften og det enkelte menneske.

Den dialogbaserede tilgang har samtidig også kastet en række gevinster af sig for mellemlederne, der har det overordnede ansvar for, at vagtplanen altid går op, fortæller sygeplejerske og souschef på afsnittet Isabella Moen Simonsen.

- Systemet giver mig langt bedre overblik over ferieafvikling, registrering af overarbejde, sygdomsperioder og ressourcestyring. Alt sammen samtidig med, at medarbejderne har fået større frihed, trivsel og fleksibilitet i deres arbejdsliv. Det er vi meget stolte over.

En ny måde at planlægge på

Dialogbaseret arbejdstid handler ikke om at arbejde mere – eller mindre. Det handler om at arbejde meningsfuldt. Medarbejderne får større frihed til at vælge, men også mulighed for at tage ejerskab og tænke i helheder. Det er godt for balancen, trivslen og det kollegiale fællesskab.

– Jeg kalder det ønskeplanlægning, siger oversygeplejerske Camilla Haack.

– Det handler ikke om at få alt, som man vil. Men om at have reel indflydelse og blive mødt med tillid. Og det gør en forskel – både for arbejdsglæden og for os som team.

Opfordringen er klar: Giv medarbejderne mulighed for selv at planlægge deres arbejdstid. Når rammerne er fleksible, og der er plads til forskellighed, styrkes både trivsel og fællesskab. Det mærkes i hverdagen, i overskuddet og sammenholdet – og det er et godt eksempel på, hvordan vi sammen gør SUH til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.