Lånesenge fylder mindre i indbakken

Hvilke patienter kan visiteres - og hvilke kan ikke visiteres - til en låneseng? Hvordan skal kommunikationen om lånesenge foregå? Hvem har ansvaret for at gå stuegang hos en patient i en låneseng? Og hvad er proceduren, hvis patientens tilstand forværres?

Det er indholdet i nogle af de principper for lånesenge, som en styregruppe, bestående af repræsentanter fra sygehusledelsen og en række afdelinger, har udarbejdet i fællesskab.

Principperne har siden sommeren 2024 givet retning for samarbejdet mellem SUHs afdelinger omkring de patienter, der bliver flyttet over til en anden afdeling, fordi der ikke er plads til dem på deres stamafsnit. Foreløbigt har principperne sat sig positive spor, fortæller Ole Toftdahl Sørensen, chefsygeplejerske på Kirurgisk Afdeling i Køge:

- Lånesenge er ikke en god ting. Men enten kan vi negligere problemet, eller vi kan arbejde med det. Og de retningslinjer, der er lavet, er det bedste, der er sket på området i min tid. Det er godt for huset, og vores samarbejde er blevet bedre.

Principper skal styrke samarbejde om lånesenge

Når belægningsgraden er høj, og patienterne er mere syge end før, kan det være en nødvendighed at sende patienter i lånesenge. Men det er en situation, der kan presse både det gode patientforløb og personalet.

Derfor satte sygehusledelsen på SUH i starten af 2024 gang i et projekt, der skulle reducere antallet af lånesenge og styrke samarbejdet omkring dem. Vicedirektør Peder Fabricius fortæller:

- Vi ville gerne bidrage til en forståelse af, at det er et fælles ansvar og ikke et afdelingsansvar, at patienterne behandles så sikkert og sammenhængende som muligt. Dette for at understøtte både et bedre patientforløb og et bedre arbejdsmiljø, siger Peder Fabricius.

Se retningslinjer for brug af lånesenge (åbner i D4)

Data understøtter arbejdet

De første tiltag i projektet har været at nedsætte en styregruppe med repræsentation af både sygehusledelsen, medicinske og kirurgiske specialer for at kortlægge omfanget af lånesenge og iværksætte tiltag, der kunne styrke samarbejdet omkring dem. Og når man ser på tallene, ser det ud til at gå i den rigtige retning.

Antallet af lånesenge er faldet fra 615 i september 2023 til 241 i september 2024. Line Dohn, projektleder og kvalitetskonsulent i Kvalitet og Forbedring, som driver projektet, konstaterer, at der er tale om en tydelig positiv tendens, men understreger samtidig, at det er for tidligt at konkludere, at forandringen er en forbedring:

- Vi ser generelt tydelige positive tendenser. Men der pågår et arbejde med dataindsamling for at sammenholde de analytiske fund med andre faktorer som eksempelvis den generelle belægningsprocent, siger Line Dohn.

Graden af belastning kan mærkes i indbakken

En anden positiv tendens er til gengæld, at afdelingerne oplever et bedre samarbejde omkring lånesenge på tværs af specialer. Og færre mails fra frustrerede medarbejdere i deres indbakker.

Chefsygeplejerske på Akutafdelingen i Køge, Poul Mossin, tilskriver det især de fælles retningslinjer, der ligger i de syv principper.

- Man synes jo, det er rarest at passe de patienter, der hører til ens speciale, og det er heller ikke en ønskesituation at skulle andre steder hen som patient. Men jo bedre principperne er for, hvordan vi håndterer patienterne, jo mindre bliver belastningen. Jeg kan mærke graden af belastning på det antal mails, jeg får i min indbakke. Jo mere, vi har nogle regler, så vi ved, hvordan vi samarbejder, jo lettere er det at samarbejde.

Næste skridt: flere medicinske sengepladser og bedre flow

Noget af det, der har hjulpet på samarbejdet, er især transparensen i forhold til, hvornår en afdeling udskriver patienter og dermed har ekstra sengeplads, og klarere retningslinjer for, hvem der kan blive overflyttet til lånesenge, så de mest plejekrævende og komplicerede patienter så vidt muligt bliver på eget stamafsnit, hvor personalet er specialiserede i at tage sig af dem.

Ambitionen er dog fortsat at komme hen et sted, hvor der slet ikke er brug for at lægge patienter i lånesenge. Vejen dertil går gennem at åbne flere medicinske sengepladser og fortsætte med optimering af patientforløb, fortæller Peder Fabricius.

- Tidligere har vi manglet sygeplejersker i en grad, at vi har måttet lukke nogle medicinske senge og ladet patienterne passe i kirurgiske afsnit. Men den udvikling er vendt, så vi har kunnet åbne nogle senge. Den udvikling forventer vi at fortsætte. Desuden kommer vi til at arbejde med flow og indlæggelser hjemme. Man skal kun være indlagt, hvis man ikke kan få det, man har brug for, på anden vis. Vi skal blive bedre til at understøtte, at patienten får behandling i eget hjem.