Din undren kan skabe store forbedringer

Hvorfor har knap hver tredje nyfødte ikke normaltemperatur ved indlæggelse på Neonatalafsnittet?

Det har undret Hristo Stanchev, ledende overlæge på Neonatalafsnittet i Børne- og Ungeafdelingen. Sammen med sygeplejerske Sara Arboe Christiansen og oversygeplejerske Birthe Fabricius Kruuse er han nu i gang med at omsætte undren til konkrete forbedringer via SUH's forbedringsuddannelse.

Uddannelsen bygger netop på, at deltagerne tager udgangspunkt i hverdagsproblemer fra klinisk praksis – og får viden og værktøjer, de kan bruge med det samme. Fra at identificere og rammesætte problemet til at teste prøvehandlinger og implementere løsninger. Uddannelsen er designet til at gøre kvalitetsudvikling nemmere, mere effektiv og meningsfuld i en travl hverdag.

For teamet på Neonatalafsnittet har arbejdet blandt andet ført til øget opmærksomhed på:

• Justering af rumtemperatur
• Fælles praksis for brug af huer og svøb
• Manglende varmeskabe

– Uddannelsen gør det lavpraktisk og let at komme i gang, fordi vi arbejder med konkrete udfordringer fra vores egen hverdag. Vi har allerede sat flere initiativer i gang, der gør en forskel, og personalet er mere opmærksomt på problemet. Vi leverer allerede nu bedre patientservice, siger Hristo.

Et lille problem – en stor forskel

Forbedringsuddannelsen er udviklet af Kvalitet og Forbedringer på baggrund af Regionens koncept ”Forbedringsrejsen” for at give medarbejdere og ledere en fælles tilgang og fælles sprog i forbedringsarbejdet. Den er målrettet SUH's kliniske virkelighed og kører netop nu med sit andet hold.

Uddannelsens grundprincip er, at deltagerne arbejder med små, velkendte problemer i tværfaglige teams fra deres egen afdeling. De tester løsninger i lille skala og bygger videre på det, der virker.

– Det handler ikke om skrivebordsprojekter, men om at definere et konkret problem og finde lavpraktiske løsninger, der er direkte anvendelige i hverdagen. Forbedringsuddannelsen giver redskaber til at omsætte idéer til handling – og det styrker både faglighed og arbejdsglæde, siger Stine Berg Rostén, risikomanager i Kvalitet og Forbedringer.

Gina: Vi vidste, hvad vi ville – nu har vi redskaberne

Klinisk sygeplejespecialist Gina Søgaard Hemmingsen og ledende overlæge Nanna Gulstad fra Palliativ Enhed i onkologien deltager også i forbedringsuddannelsen. Deres mål er at styrke det tværfaglige samarbejde omkring stuegang.

– Tværfaglig stuegang er ikke nyt, men vi vil være skarpere og har brug for en systematisk tilgang. Det handler ikke om ’rigtigt’ eller ’forkert’, men om at forstå, hvorfor vi ikke altid lykkes – og så justere og lære, fortæller Gina.

Med støtte fra en mentor og konkrete værktøjer kortlægger de, hvad der spænder ben – for eksempel manglende opgavedækning og telefonafløsning. Gina tjekker løbende ind med kollegerne for at få feedback og idéer til, hvad der fungerer, og hvor der skal justeres.

– Jeg elsker, at det er praksisnært og levende. Det gør det nemmere at gøre det, der virker – for os og patienterne. Og stuegang trækker tråde til meget andet, så når vi optimerer her, styrker vi også andre arbejdsgange.

Forbedringer sker bedst, når alle er med

Et mål med forbedringsuddannelsen er, at læring skal bruges i hverdagen. Her er ledelsesopbakning og tværfagligt samarbejde afgørende – både for at sikre tid til arbejdet og for at forankre forbedringerne, understreger både Hristo og Gina:

– Forbedringer skabes ikke af enkeltpersoner. De sker i fællesskab, på tværs af faggrupper og med fokus på det, der faktisk kan lade sig gøre. Det giver energi til alle at mærke, at vi med få ressourcer kan skabe forandringer, der gør en forskel – og at vi samtidig bliver dygtigere sammen.